Hårby Friplejehjem fejrer vigtig milepæl med rejsegilde
Der er god grund til at finde feststemningen frem i Hårby. Torsdag den 16. april inviteres alle med interesse for projektet til rejsegilde på Hårby Friplejehjem på Langagertoften.
Rejsegildet markerer en vigtig milepæl i byggeriet af det nye friplejehjem, hvor håndværkere og samarbejdspartnere gennem de seneste måneder har leveret en kæmpe indsats. Dagen bliver en anledning til at fejre det flotte arbejde og den fremdrift, der nu tydeligt kan ses på byggepladsen.
Vi er nået langt, og det vil vi gerne markere sammen med alle dem, der har fulgt projektet og støttet op undervejs.
Selvom vintervejret tidligere på året skabte udfordringer og midlertidigt satte arbejdet med fundamentet i centerbygningen på pause, er byggeriet nu tilbage i fuld fremdrift. Med forårets komme er arbejdet fortsat med fornyet energi, og rejsegildet markerer, at en central del af byggeriet nu står færdig.
Arrangementet byder på en uformel og hyggelig fejring, hvor der serveres pølser fra Hårbyslagteren.
Planerne for det nye friplejehjem skrider samtidig støt frem. Det er forventningen, at plejehjemmets leder ansættes pr. 1. august 2026, og at de første beboere kan bydes velkommen allerede i december samme år.
Rejsegildet er åbent for alle interesserede, og vi ser frem til at byde både lokale borgere, kommende beboere og deres pårørende velkommen til en dag, hvor fællesskab og fremskridt er i centrum.
Tid og sted:
Torsdag den 16. april kl. 13
Langagertoften, Hårby, 8660 Skanderborg